Muhlemor

Privat

Privat Dagpleje Hjørring - Tina, Muhlemor Tina - Muhlemor
Muhlehulens hyggelige rammer er dannet af mig, Tina.
Jeg bor på Ifversensvej i Hjørring, sammen med min mand Thomas, og vores to børn.
Vi bor i et dejligt hus med lukket have, der er indrettet til masser af leg og oplevelser.
Jeg er en positiv og livsglad sjæl, som har mange hjemlige hobbyer. Jeg bruger meget tid på at bage - både brød, kager, og desserter. Jeg nyder også at tilbringe tid i naturen, lave bål, og fordybe mig i årstidens egenskaber. Jeg er selvudnævnt meterolog, og vil derfor med stor glæde tilbringe tid ude, i alt slags vejr.

Jeg er mor til to børn. En skøn dreng på 9 år, som går i skole og er ualmindeligt interesseret i universets gåder, studerer stjerner og planeter.
Og en datter på 4 år, som går børnehave. Hun er en rigtig prinsesse, der allerhelst går i kjoler, har fine pandebånd på, og elsker smykker.
Min mand Thomas, er selvstændig med en reklamevirksomhed i Hjørring bymidte. Han går meget op i fodbold, og misser sjældent en AaB-kamp.
Som familie bruger vi meget tid på nærværet. Det kan være fodboldkampe på stadion, havehygge, familiebesøg, bagning, eller en god tegnefilm på sofaen i regnvejr.
Derudover går de fleste af os meget op i madlavning. Vi kokkererer mange retter fra fjerne lande, og vi støder sjældent på noget, vi ikke bryder os om.

Vision:

I mine yngre dage var jeg barnepige i mange år, senere ung pige i huset hos en familie med hele 4 børn, og pædagogmedhjælper. Efter jeg blev mor, har jeg arbejdet meget i webhandelsbranchen, både som leder i en større virksomhed, og senest som selvstændig i egen virksomhed.

Jeg har i flere år haft tanken om, at åbne min egen dagpleje, men da jeg var på barsel med vores datter Chili - blev tanken til en ønskedrøm. At få lov til, at være med til at forme, udvikle og lære dagplejebørn om alt mellem himmel og jord.
At give dem det tætte nærvær, som alle børn har brug for - se små poder gro - den lyst, driver mit store engagement. Jeg ønsker at skabe et sted hvor børn føler sig velkomne, vigtige, elskede og trygge.
Og hvor forældre kan lide at komme, fordi de føler de har valgt den bedste private dagpleje til deres lille barn.

Jeg tror på, at alle børn fødes med lysten til at opleve, forstå, og vokse. Samt behovet for at føle sig tryg og værdsat. Det vil jeg hjælpe dem med, ved at svare på alle deres spørgsmål, og møde børnene hvor de er følelsesmæssigt. Samtidig vil jeg vise alle små finurligheder i naturen, køkkenet, venskaber, og tage mig kærligt af det vigtigste I har, mens I er på arbejde.
I Muhlehulen er der rart at være - hver eneste dag.